Vi kan nu se at det ikke har været nogen dårlig sejlsæson i år.

Den 28/9 havde vi to chartersejladser for “Nordstjernen”. Nordstjernen er et ældre norsk passagerskib fra 1956, der kom direkte fra Svalbart til Helsingør, hvor vi var booked til to sejladser. Meget vellykkede sejlture. Fra Helsingør sejlede Nordstjernen til Gdansk, hvor det skal blive på værft vinteren over. Før turen for Nordstjernen måtte vi bunkre 5 tons kul, uden maskinkraft til at vende skibet. Det gjordes med håndkraft ved hjælp af capstanden. Fire til fem stærke mennesker kan godt vende Bjørn.

Søndag den 30 gik turen til Gilleleje for det årlige værftsophold og kontrol af søfartsstyrelsen. Vi havde en fin sejlads til Gilleleje med 30 passagerer ombord. Inden afgang havde vi lovet at afprøve sikkerhedsventilen, der går ved 13 bar. Det kan bestemt godt høres, og bruger en farlig masse damp. Turen til Gilleleje var fin, men der stod en gammel sø fra dagen før. Det gjorde at skibet bevægede sig ganske muntert, uden det dog blev for meget for nogen. Skibet skal ligge omkring en uge på værftet i Gilleleje, Allerede mandag var der fuld gang i arbejdet i maskinen med at klargøre ventiler til søfartsstyrelsens inspektion. Skrueakslen er blotlagt i mandskabslukaet så den kan trækkes, også for inspektion. Udvendig er værftets medarbejdere ved at højtryksspule skroget før bundmaling.


Du kan også læse om ...

Kulturnat i Helsingør

Kulturnat i Helsingør

Arbejdsuge på S/S Bjørn

Arbejdsuge på S/S Bjørn
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}