Kunne din næste skovtur være en sejltur?

sejtur med SS Bjørn

Der er skønt ude på Øresund, og nu har du en enestående chance for at lade dine kunder eller medarbejdere opleve en sejltur ombord på det smukke museumsskib S/S Bjørn.

S/S Bjørn er det eneste bevarede kulfyrede dampskib af sin art i Danmark. Gennem de sidste godt 30 år er hun blevet restaureret af frivillige, hovedsageligt fra de efterhånden mange nedlagte skibsværfter. I dag fremstår hun nøjagtigt, som da hun blev bygget i 1908.

Når du går ned i matrosernes kahyt og salonen med kaptajnens og maskinmesterens kvarter, fornemmer du klart, hvordan livet formede sig ombord den gang for over 100 år siden.

På ”broen” finder du noget så unikt som en dampdrevet servostyring anno 1908. Måske prøver du selv at styre skibet.

I skibets bug ligger den enorme dampmaskine. Her kan du opleve fyrbøderne i arbejde. Har du lyst til selv at prøve? Her kan du beundre, hvordan de mandshøje plejlstænger og stempler trækker skibets skrueaksel næsten lydløst. Det er helt forskelligt fra en moderne larmende dieselmotor.

Alt er originalt – nøjagtigt som var det 1908.

En sejltur med S/S Bjørn

Vi sejler med firmaer, institutioner og foreninger, som ønsker et spændende og utraditionelt arrangement for kunder, medarbejdere eller medlemmer, og som derfor chartrer os til at danne rammen.

S/S Bjørn kan medtage 36 passagerer. Kabyssen sælger kaffe, øl, vand og vin. Desuden kan der arrangeres catering idet S/S Bjørn samarbejder med Helsingørs Kongelig Privilegerede Skydeselskabs selskabslokaler.

Vi har et tæt samarbejde med vores nabo, Museet for Søfart. At kombinere et besøg på det fantastiske museum med en sejlads med et ægte museumsskib, er simpelt hen den fuldendte oplevelse.

Mulighederne er mange, og vi er åbne for at imødekomme dine ønsker.

Kontakt direkte telefon: 9390 0025

Mail-forespørgsel

Veteranskibet S/S Bjørn

Kajplads Kulturværftet
3000 Helsingør

VÆRKSTED Grønnehavevej 28, Lokalbanens remise

Formand: Jochen Vom Braucke
EMAIL: formand@ss-bjoern.dk
Tel: 20 83 41 76
CVR: 26877067