Bjørn er jo slæbt til Gilleleje, hvor vi venter på at den nye kedel kommer. Den skulle være i Gilleleje her sidst i november. Når den gamle kedel er taget ud, skal den til Aalborg med samme lastvogn, for at blive udstillet på Aalborg Boiler fremover. I ventetiden er maskinfolkene igang med det sidste på kondensatoren. Samtidig er der fyldt vand på forepeaken, og tømt af i agterpeaken, så skibet har den rette balance, når den nye kedel sættes ind. Bjørn tages først på bedding, når den nye kedel er på plads.
I værkstedet i Helsingør er der en del der skal gøres. Jollerne skal efterses og plankerne de står på, skal males. Samtidig er det tid til at give maskinerne på værkstedet en tiltrængt rengøring og afrensning.