Bjørn har sejlet flere gange både med turister og chartersejlads. Deruden en tur med operativt syn for søfartsstyrelsen. Vi bestod uden anmærkninger. Alle gangene i fantastisk flot vejr.

Deruden havde vi åbent hus ved kapsejladsen Øresund på langs. Vi var dog nød til at ligge ved ydermolen da vi skulle fyre op, så der var få, men meget interesserede gæster ombord.

Ellers fortsætter arbejdet med at vedligeholde Bjørn. Bl.andet lakerer vi skibets skylight, hvad de absolut trængte til. De første er færdige efter otte gange lak, og resten følger.

Vi har haft problemer med vores nye el forvarmer til kedlen. Den er endnu ikke kommet til at virke, efter den kogte tør for vand i forsommeren. Vi regner med der snart kommer en løsning.

Vi har nu (start september) haft årets sidste tur, da vi mangler kul, og skorstenshætten er sat på for vinteren

Kulprisen er ualmindelig høj for tiden. Bare een opfyring kræver 1 ton kul, og koster os 6-7000kr. Derefter omkring 200kg. kul i timen mens vi sejler. Så det er svært at få det hele til at hænge sammen.

Dog har vi netop modtaget en donation fra Jens & Margrethe With’s fond. på næsten 200.000kr, fordelt over 3 år. Det letter noget på vores trængte økonomi, og vi er meget taknemmelige.


Du kan også læse om ...

Kulturnat i Helsingør

Kulturnat i Helsingør

Arbejdsuge på S/S Bjørn

Arbejdsuge på S/S Bjørn
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}