Så er sæsonens sejlture lagt ind på hjemmesiden, så du kan købe en billet. Kan også købes ved landgangen, hvis ikke samtlige 36 billetter allerede er solgt. Vi har lov til at tage max. 36 passagerer med.

Foruden disse sejlture, den 1. søndag i måneden, har vi et antal ture hvor S/S Bjørn er chartret.

Sejlturen varer omkring 1 1/2 time, og går enten nordpå forbi Kronborg, eller sydpå i Sundet, afhængig af vejret.

Det er ingen rejse, men man får fornemmelsen af hvordan det er at sejle med dampskib. Det er meget anderledes end et almindeligt skib. Ingen rystelser og ingen støj i maskinen. Man må færdes overalt på skibet. Også i maskinen, hvor man får mulighed for at skovle kul, og på broen, hvor man får lov at styre Bjørn. Gælder både børn og voksne.

Bjørn kræver omkring en ton kul for at opnå tilstrækkelig arbejdstryk, og derefter 200 til 250 kg. i timen. Kulpriserne (De billigste vi kunne finde) er i år omkring 4800kr/ton. Det vil sige at før vi har lagt fra kaj har det allerede kostet næsten 5000kr.


Du kan også læse om ...

Arbejdsuge på S/S Bjørn

Arbejdsuge på S/S Bjørn

Filmoptagelse med DR, og aflysning

Filmoptagelse med DR, og aflysning
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}