Om Klubben S/S Bjørn

S/S Bjørn blev overtaget af Foreningen til gamle skibes bevarelse i 1981.
Foreningen ejede også S/S Skjelskør.
I de første mange år koncentrerede man sig om at få restaureret S/S Skjelskør og få dette skib tilbage i drift. Da S/S Skjelskør var sejlklar og man skulle i gang med S/S Bjørn blev man klar over, at man måtte ”separere” de to skibe økonomisk når man skulle ud at søge sponsor-hjælp til restaureringen. Ingen af medlemmerne kunne klare dette økonomisk over deres ”private husholdning”.Derfor blev S/S Bjørn overført til sin egen forening i Dansk Veteranskibsklub S/S Bjørn , medens S/S Skjelskør fortsatte alene i sin egen forening, med egen bestyrelse, egen driftbesætning og vedligeholdelsesgruppe.Den stiftende generalforsamling for Dansk Veteranskibsklub S/S Bjørn blev afholdt 21. juni 2001. Se vedtægterne Senest opdateret 2007.Medlemsskaren består af tidligere værft- og rederifolk, samt andre med interesse for gamle dampskibe. Den aktive gruppe består af svejsere, skibsbyggere, skibsingenører, maskinmestre, matroser, rørlæggere, elektrikere, maskinarbejdere, snedkere og andre.

For øjeblikket ( 2013 uge 12 ) er der ca. 260 medlemmer i foreningen, hvoraf 30 – 35 er aktive.

De aktive ( daglig kaldt ”Bjørnebanden” ) mødes tirsdag og torsdag til arbejde på skib, i værksted og til fælles socialt samvær – ikke at forglemme.

Under dette samvær bliver der fortalt mange ”skrøner fra de varme lande”. Klubbens medlemmer har stået for udskiftning af stål i dæk og skibssider, udskiftning af diverse rør, nedtagning og nu genopsætning af aptering. Kedel og al maskineri bliver også gennemgået. Samtidig med genopsætning af aptering indstalleres nyt elsystem.

Under hele restaureringen er der blevet taget mange billeder.
Samtidig får vi også, fra tid til anden, overdraget gamle billeder fra skibets aktive periode.
Alle disse billeder er nu ved at blive lagt ind på hjemmesiden.
Som medlem har man selvfølgelig adgang til disse billeder – så – er man interesseret i disse billeder, bliv medlem.

s/s Bjørns adresse

Skibet ligger i Helsingør Havn.
Værkstedet blev ultimo 2007 flyttet fra bygning 12 og 13 indenfor det tidligere Helsingør Værft, over til Lokalbanens remise på Grønnehavevej 28, Helsingør. Vi råder over ca. halvdelen af remisen, medens Lokalbanen råder over resten.
Her ligger værkstedet

Er man interesseret i at blive medlem, er priserne følgende (året – 2007):
(Priserne kan justeres med pristallet i forbindelse med generalforsamling i april måned).

  • Medlemskab: 250,- Kr/år
  • Livsvarigt medlemskab: 3000,- Kr én gang for alle.
  • Firmamedlemskab: 5000,- Kr/år

Men så har man også ret til at deltage i restaureringen af S/S Bjørn og deltage i det sociale liv. Ønsker man yderligere oplysninger, er man velkommen til at kontakte et af bestyrelsens medlemmer.


Fællesfoto, september 2010