Forord
Hjemmesiden opdateres med to forskellige editeringsværktøjer. Det ene “bor” i kontrolpanelet. Jeg kalder det for den danske editor. Det bruges hovedsagelig til at redigere INDLÆG med.
Det andet bor i den sort/hvide topmenu og hedder “Edit with thrive Architect”. Derfor kalder jeg det for den engelske editor. Denne editor bruges fortrinsvis af designeren.
Vi begynder med begyndelsen, log ind, og derefter kigger vi på forsidens Indlæg, hvor kommer de fra og hvordan tilføjer du nye?
Log ind
Tilføj dette efter adresselinjen: /wp-admin og tast Enter.
Så får du dette vindue
Du er nu i “maskinrummet”. Her er overvældende mange muligheder, men i første omgang er der kun to, som du skal bruge: “Indlæg” og “Medier”.
Sådan indsætter du et nyt debatindlæg
Sæt markøren ved “Indlæg” og vælg “Tilføj nyt”. Så får du dette vindue:
Nyt indlæg – i den danske editor
Sæt markøren ved “Tilføj overskrift” og skriv den rigtige overskrift.Skriv eller copy/paste debatindlægget ved “Start med at skrive”
NB! Når du benytter copy/paste, skal teksten helst være renset for evt. Word-formattering. I dit tekstbehandlingsprogram kan du vælge en tekstudgave som er neutral, dvs. fri for kodning.
Når du er færdig med at tilrette teksten, skal du kigge i værktøjskassen til højre.
1 Tryk på fanebladet Indlæg.
2 Tjek at der er valgt en kategori (fx. nyheder)
3 Tilføj evt. et udvalgt billede
4 Vælg kommentar-muligheden til eller fra (flueben)
5 Nu kan du udgive eller opdatere indlægget => BLÅ knap øverst til højre
Indlægs oversigt og værktøjer
Når du peger på en indlægstitel, kommer der en række værktøjer frem. Hvis du skal ændre i indholdet, brug “Rediger”. Hvis du skal ændre i titel, dato eller kategori, så kan du hurtigt og nemt få adgang via “Lynrediger”. Hvis du har et færdigt indlæg med et flot format, som du gerne vil kopiere og genbruge, så brug “Clone”.
Sæt udløbsdato på indlæg – f.x. indlæg med tørnelister
Lynrediger har fået en ny funktion, som gør det muligt at sætte udløbsdato på indlæg. Det kan være smart nok med arrangementer, som ikke er interessante efter at de har været afholdt. På udløbsdatoen kan man vælge mellem en række forsvindingsnumre: Læg i papirkurv, gør til kladde eller skift kategori. Find funktionen nederst i Lynrediger.
Sådan indsætter du et nyt medie (foto, grafik eller PDF)
Sæt markøren ved “Medier” og vælg “Tilføj nyt”. Så får du dette vindue:
Nyt medie – i den danske editor
Du kan vælge dig frem til en billedefil på din pc ved at bruge knappen “Vælg filer”, eller du kan klik-trække ét eller flere billeder fra en mappe på din pc ind i dette vindue. Begge dele henter billedet eller billederne ind i det mediebiliotek.
Du kan også hente billeder, imens du arbejder med debatindlægget i den danske editor. Det gør du sådan her:
Hent billede, mens du arbejder med debatindlæg
Klik på det lille sort/hvide +. Skriv billede i søgefeltet i toppen af det værktøjsvindue der kommer frem. Vælg en passende billedmulighed, så bliver du ført til Mediebibliotek eller upload nyt.
Efter at du har trykket på + kommer denne vælger frem. Skriv “billede” i søgefeltet
Et guldtip om medier
Når du har fat i et billede i mediebiblioteket, f. eks. ved første upload, så sæt en kort, beskrivende tekst i alle fire tekstfelter (alt-tekst, titel, billedtekst, beskrivelse). De fire tekster må gerne være ens, det er det nemmeste, og det er okay.
Hvorfor? Fordi det bliver nemmere for gæsterne at finde dine indlæg, og fordi den lille ekstra indsats giver plus-points i søgemaskinerne.
NB! Hvis du ikke ønsker at have en billedtekst under billedet, så kan du bare undlade at skrive noget i billedtekst-feltet.
Guldtips om hyperlinks
1 Markér den tekst, som du gerne vil gøre til et link. Gå til den hvide værktøjsboks for oven og vælg link-symbolet (8). Her kan du indskrive link-adressen. Der findes også en tastatur-genvej: CTRL+K.2 Hvis du nævner en email-adresse, som du rigtig gerne vil have gæsterne til at bruge, så markér adressen og tast CTRL+K. Dér hvor du plejer at skrive link-adressen, skriver du nu (uden citationstegn) “mailto:eksempel@eksempelmail.dk”, og så husker du at sætte flueben (√) i “Åbn i ny fane”. Ellers virker det nemlig ikke!3 Noget tilsvarende kan du gøre med mobiltelefon-numre. Markér nummeret, tast CTRL+K og skriv (uden citationstegn og uden mellemrum) “tel:XXXXXXXX”.
Andre tips
Den engelske editor – “Edit with Thrive Architect” – bruges fortrinsvis til design formål
Ved nyt indlæg, husk altid at tilføje kategori, så indlægget selv finder vej til placering, enten som nyhed, som foto, som medlemsorientering eller som video.
Det kan ske at en nyhed og et billede ikke kommer frem. Hvad så?(1) Tjek at du har “Gemt” det nye indlæg/billede ved at trykke på den BLÅ knap(2) Genopfrisk sidens “Performance” oppe i den sort/hvide vælrktøjslinje – vælg “Purge all caches”