I løbet af vinteren har vi haft travlt med at vedligeholde Bjørn. En del af dækket er blevet kalfatret af Bruuns Bådebyggeri. I maskinen er vi igang med at ordne kondensatoren. Omstyringen drillede sidste år. Vi er ved at se hvad vi kan gøre ved det. Hakkebræt og riste er taget hjem til remisen for lakering. Der er sat kobberskilte på diverse haner på kedlen. Og mange andre ting.
Nu er det tid at tænke på den nye sæson. Vi sejler hver den første søndag i måneden som vi plejer. I 2024 fik vi en del charterture. Det håber vi på at få igen her i 2025.
Skrevet 10.februar 2025
