Operation Ventil, Jonathans indlæg på Generalforsamlingen 2018

OPERATION VENTIL

ved Jonathan Schwartz (april 2018)

 

 

 

Efter en lang vinter i hi er S/S Bjørn igen blevet sejlklar.

Fra sent i oktober til midten af april ligger dampskibet

næsten splitter nøgent ved kajen. Alt, der kan fjernes

(træ, stål, messing) er taget til værkstedet, for at blive renset, slebet og malet.

 

Ventiler som trænger til behandling har en speciel høj status i vinterhi.

Deres skader fik en diagnose under sommerens lange ture.

Ventilerne bliver skilt fra hovedmaskinen og pumpene.

Nu ligger de på bænkene i værkstedet.

De ligner organer på en retsmedicinsk afdeling.

De får omhyggeligt tilsyn og omsorg.

I april måned arbejder maskinmændene under tidspres.

De pendulerer mellem skibet og værkstedet med dele, pakninger, bolte, mørtrækker.

Mogens skal også bedømme hvilke ventiler, der skal repareres og

hvilke, der kan vente til efteråret før det bliver deres tur til værkstedet.

 

Den første tirsdag efter Påske er der en ventil, der tager al vores

opmærksomhed under frokostmødet.

 

Jeg må indrømme, at jeg kun var en uvedkommende vidne til sagens kærne.

 

Denne ventil skulle, så vidt jeg kan forstå, have en fræsning

som vores eget værktøj ikke kunne lave i den ønsket kvalitet.

 

Formand Jon ridsede tre optioner op til løsning af problemet:

  • Send ventilen til København, hvor udgiften ville være på ca. 20.000 kr.
  • Sæt vores egen Bjørnebande på overarbejde, flere ugedage også i weekenden,

og muligvis ikke får det bedste resultat med vores fræser.

  • Sæt ventilen ind igen og håbe på at den holder til næste år.

 

 

Stemningen efter diskussionen var: Nej til løsning 1 og 3.

Maskinmændene skulle forsætte mødet efter frokosten og tager den endelige beslutning.

Jeg tror, at det var Sven, som kom med forslaget. Peter (som for øvrigt havde fødselsdag) gav sit tilsagn. Sven ville kontakte firmaet i Gilleleje og spørge om de kunne lave det arbejde, vi ikke selv kunne klare. Sven fik opbakning for sit forslag og han var straks i telefonen med Gilleleje, aftalte at han ville køre med ventilen med det samme, så de kunne se på det.

 

På vejen hjem fra værkstedet så jeg ventilen, som allerede lå bag i hans Volvo.

To dage senere, torsdag d. 5.april spurgte jeg Sven, hvad der var sket i Gilleleje. ”De laver det for 10.000 kr., på en uge eller 8 dage.”

 

Det vil sige, at der var blevet lavet en sammenfletning af løsning 1 og 2. Hvis alt går som aftalt, er den vigtige ventil monteret når der skal fyres op d. 24. april.

 

I skrivende stund (d. 7.april) ser vi frem til en bæredygtig beslutningsproces. På tirsdagsmøderne kan der ofte opstå uenigheder i Bjørnebanden. ”Dampens” bar stiger højt og der er behov for en sikkerhedsventil!

 

Ventilens historie som er genstanden for dette lille essay, og beslutningsprocessen er ikke en undtagelse. Den er et tydeligt eksempel for klubbens vilje og karakter: En masse viden og erfaringer, der kan pakkes ind i løbet af en lille time.

 

Jeg har ofte spekuleret over, hvordan ”levende” fysiologi og ”død” fysik udviklede sig i 16 – hundredetallets Europa. Dyrenes kroppe og maskinernes kræfter afspejlede hindanden, og bliver modeller for hinanden. Et menneskes hjerte, ligesom en dampmaskine, fungerer kun ved hjælp af ordenlige ventiler. Viden om ventiler er uomgængelig.

 

Det kunne være morsomt, hvis én af os kendte en pensioneret hjertekirurg, som kunne tænke sig at arbejde frivilligt i S/S Bjørns maskinrum. Et hoved problem for både maskinmesteren og hjerte- kirurgen er, som kendt, forkalkning i ventiler. Med en kirurgs ekspertise kunne fejlen ved den omtalte ventil måske gribes i opløbet og Bjørnebanden kunne spare en regning på 10.000 kroner!

 

Jeg takker min kone, Kirsten Rønne, for redaktionsarbejde. JMS