Skibets historie 1909-1981

Kort efter århundredeskiftet blev det klart for Randers Havnevæsen, at dets hidtidige bugserbåd »Uller« (B&W bygn.nr. 115) ikke længere var tidssvarende. Den var anskaffet på et tidspunkt i 1881), hvor opgaven først og fremmest bestod i bugsering af sejlskibe i frit farvand.

1929-1-th.jpg

Isbrydning på fjorden var ikke af større vigtighed, for sejlskibene kunne jo heller ikke forcere isen i Kattegat.
Omkring 1900 var damp skibsfarten imidlertid blevet en så vigtig faktor, at det også var af vigtighed at kunne holde havnen og en rende
i fjorden åben under vinterens is forhold, og derfor var en ny og kraftigere bugserbåd påkrævet.

I 1906 begyndte man for alvor at virkeliggøre tankerne om en ny båd, og efter forhandlinger med såvel danske som udenlandske værfter, endte
man med at kontrahere med den da meget kendte skibsbygger G. Seebeck i Bremerhaven, der havde tilbudt at bygge den nye isbryder for kr.
119.000. Med diverse ekstra-arbejder kom de samlede omkostninger op på kr. 121.918,15
. Dvs 2,5% overskridelse. Det kan vi godt lære noget af.

Resultatet blev altså »Bjørn«, der nu i 72 år har bevist sine fremragende egenskaber til de opgaver, der var specificeret til hende.
Når resultatet blev så godt, kan det også henføres til, at man som teknisk konsulent valgte den norskfødte ingeniør K. G. Meldahl, der blandt andet i en periode var skibstegnechef på Kjøbenhavns Flydedok & Skibsværft, samt til tilsynsførende ingeniør Ove Munck, senere en meget anerkendt direktør for samme værft.

Om ankomsten til Randers fortæller Randers Amtsavis følgende – også
om de begyndervanskeligheder, der viste sig:
»Der var forsamlet talrige mennesker ved Randers havn, da bugserbåden
flagsmykket stod havnen ind fredag den 4. februar ved 14-tiden, med
kaptajn Boje Christensen, den tyske kaptajn og lodsen på broen. Straks
ved det første øjekast gør »Bjørn« ikke indtryk af at være en ny båd,
men det skyldes dels medfarten under rejsen, dels de sorte og grålige
farver, og malingen er af isen skrabet af både i stævn og på siderne.
Folk klappede i hænderne og myldrede om bord, da »Bjørn« lagde til ved
bolværket ud for toldboden. Over for lå »Uller«, der pligtskyldigt
flagede for at ønske sin afløser, sin stærke søster velkommen.

1962-2-th.jpg

»Bjørn« har en stor elektrisk projektør, et meget svært dampspil
samt en dampsprøjte, der ved ildebrand i havnens nærhed vil kunne gøre
stor nytte. Sprøjten kan udspy 50 tons vand i timen i en meget
betydelig længde – og med den store overbygning og kommandobro får
skibet et ganske imponerende præg.«

Få dage efter siger styrmanden til avisen: »Nu skal der meget til
for at hindre os i at befare fjorden til enhver tid.« Men først omkring
8.-9. marts kom »Bjørn« i brug på fjorden, idet den simpelt hen var
ubrugelig til sejlads. Kaptajn Boje Christensen og hans otte mand store
besætning sled sig en pukkel til, hver gang roret skulle drejes. Men
der blev installeret en damp-styremaskine i Norge, og problemerne var
løst.

Skema118-th.jpg

Så vidt referaterne fra den første tid.

Om opgaverne fortæller en af »Bjørn«’s senere førere, H. Bertelsen:

»Bjørn« blev i 1920’erne brugt til at slæbe sejlskibe, og vi kunne
have seks-syv stykker med ad gangen. Som regel blev de hentet ved
Mariager fjord og slæbt hele vejen til Randers og tilbage igen. Hvad de
store sejlskibe angik, så var det normal praksis, at vi slæbte dem til
Skagen.

Indtil 1928 (1925?) var »Bjørn« indregistreret som passagerdampskib,
men kun med sejlads på fjorden. Skibet var ofte lejet ud til
foreninger, og der var restaurant om bord. Vi kunne have ca. 200
mennesker med ad gangen, og så gik dansen lystigt på dækket. Når vi
nåede Voer-Mellerup, lagde »Bjørn« til, hvorefter sel-skabet fortsatte
på kroen. Egentlig var det Statens Skibstilsyn, der satte en stopper
for folkeforlystelsen, idet kravene til redningsudstyret blev så stort,
at vi ikke kunne klare det økonomisk«.

I tilslutning hertil kan nævnes – ifølge havnefoged Gunnar Drachmann
– at skibet ind til slutningen af 60’erne havde særskilt dametoilet.

Skema122.jpg

Fra midten af tyverne var opgaverne derefter de rutinemæssige:

Bugsering, isbrydning, vagerarbejde – og en enkelt gang imellem
assistance til en havarist. 2. Verdenskrig betød imidlertid for »Bjørn«
som for alle skibe, der den 9. april 1940 befandt sig inden for
spærringen, at forholdene lidt efter lidt ændredes og forværredes. Det
var bl.a. svært at få kultildelinger, og dette har nok været
medvirkende til, at Havneudvalget chartrede »Bjørn« ud til Svitzer i
perioden 1. maj 1942-12. januar 1943. Tyskerne skulle jo bruge alle de
skibe, der kunne skaffes, og forlisene var mange, hvorfor man fra tysk
side også var mere imødekommende med kultildelinger til
bjergningsskibene.

Svitzer deltog i mange bjergninger i farvandene i og omkring det
sydlige Norge og anvendte »Bjørn« dels som depecheskib med personel og
materiel, men dels også som assistance for selve bjergningerne.
I slutningen af 1944 fik »Bjørn« en ny opgave.

Man havde hele tiden forsøgt at vedligeholde passagerfarten til
Bornholm, men forøgede allierede mine nedkastninger og forstærkede
russiske ubåds operationer gjorde det stadig farligere at gennemføre
rutefarten. Da den svenske passagerdamper »Hansa« på rejse Visby –
Stockholm blev torpederet den 24. november 1944 og gik til bunds på få
minutter med tabet af 84 menneskeliv, bestemte de danske myndigheder,
at de bornholmske passagerskibe i farvandet fra Sandhammeren til
Bornholm skulle følges af et ledsagerskib, der havde mulighed for at
gribe hurtigt ind, hvis passagerskibet blev ramt. 66-selskabet forsøgte
først med en motorgalease »Esther«, men efter kort tids forløb
chartredes »Bjørn« til denne opgave.

Skema127.jpg

Det var jo imidlertid ikke noget ideelt farvand for »Bjørn«, der var
bygget til også at kunne besejle forholdsvist lavvandede områder, og da
hun efter ca. en måneds forløb havde en påsejling af bølgebryderen i
Rønne, blev hun atter løst fra denne opgave. Medvirkende hertil var
måske også, at den danske stat var indgået på at udrede omkostningerne
til disse ledsagerskibe, og i mellemtiden havde man fået frigjort
Fiskeridirektoratets damper »Vesterhavet«, der også var betydeligt
bedre egnet som red-ningsskib,idet det delvis var bygget til et sådant
formål.

Om farten på Bornholm fortæller kaptajn Bertelsen i øvrigt: »Det var
på disse ture, at »Bjørn« fik øgenavnet »Dingle-Ane«. »Bjørn«’s bund
minder om et æg, og når den er ude på åbent vand, giver det en gevaldig
urolig sejlads – navnet »Dingle-Ane« ramte noget centralt, men man bør
huske, hvad skibet er bygget til, nemlig isbrydning og fjordsejlads.«

»Bjørn« returnerede altså til Randers, men kom snart i farezonen
igen. Efterhånden som den tyske østfront brød sammen, pålagdes den

tyske krigs- og handelsflåde større og større evakueringsopgaver, og da
skibsforlisene samtidig steg dag for dag, gennemsøgtes hver eneste havn
af tyskerne for fartøjer, der kunne tage blot 100 flygtninge om bord –
især var dampskibe eftersøgte, da oliereserverne var næsten opbrugte og
var reserveret de egentlige krigsskibe. »Bjørn« blev således også
beslaglagt i februar/marts 1945. Fra dansk side blev der gjort mange
anstrengelser for at forhindre, at det ikke helt ringe antal skibe, det
drejede sig om, kom af sted. Modstandsfolkene fik til opgave at udføre
sådanne sabotager, der kunne forsinke afsejlingen, men uden at
beskadige skibene alvorligt. Man vidste jo, at det kun ville dreje sig
om kort tid, så ville russerne forhindre al videre evakuering, og man
regnede på dette tidspunkt jo også med, at det ikke ville vare så
længe, før end skibene skulle anvendes af de rette danske ejere – og da
helst kun efter mindre reparationer.

Skema135-th.jpg

»Bjørn« blev også udsat for en sådan sabotage – efter sigende udført
af studenter fra Randers – men antagelig med sagkyndig bistand, for
skaderne var minimale. Men »Bjørn« kom i hvert fald ikke af sted fra
Randers. Få dage før kapitulationen var det dog ved at gå galt. Lokale
tyskere bemægtigede sig 11. april 1945 skibet og dampede af sted med
kurs mod Øresund. Allierede flyvemaskiner var imidlertid ustandseligt
på vingerne over de danske farvande i disse dage – og fly angreb tvang
tyskerne til at ændre kurs og gå ind til Arhus, hvor »Bjørn« da lå i
Kapitulationens time med huller i overbygningen efter
maskingeværkugler, men ikke mere medtaget, end at hun 23. maj kunne
afsejle fra Arhus til Randers.

Også efterkrigsårene medførte usædvanlige opgaver for »Bjørn«.
Manglen på bugserbåde var følelig, bilkørslen var stærkt begrænset, men
kulforsyningen til de forskellige kraftværker skulle klares. De
amerikanske libertyskibe ankom til København med forsyninger, der måtte
lægtres om, og »Bjørn« blev i denne sammenhæng chartret af A/S De
Forenede Bugserselskaber i perioden 14. maj 1947-17. november 1947 til
at bugsere lægtere fra København til Kyndbyværket. Hun kaldtes i denne
periode også »Kyndby-Expressen«, og det kan jo kun betegnes som et

hædersnavn.

I begyndelsen af 1950’erne var »Bjørn« »stand-by«-fartøj ved losning
af ammunition i Arhus havn.
Under den hårde isvinter 1978/79 blev det klart, at »Bjørn«’s dage i
aktiv tjeneste snart var talte. En ny dieseldreven bugserbåd og
isbryder blev bestilt ved Assens Skibsværft A/S.

»Bjørn« var således i aktiv tjeneste fra søndag den 7. februar 1909
og indtil den 9. januar 1981, hvor Randers Havnevæsen overtog sin nye
bugserbåd og isbryder »Jens Ove«, bygget på Assens Skibsværft A/S
(nybygning 305).

Herefter blev »Bjørn« oplagt, indtil fartøjet den 6. februar 1981 af
formanden for Havneudvalget, Jens Ove Nielsen, blev overdraget
Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse, Dansk Veteranskibsklub for 72
kr. eller 1 kr. pr. år.

============== PS:   Historien om splitflaget

/wp-content/uploads/foto/Randers-splitflag8.gif Skema100.jpg align=

Se lige på det her sort/hvide billede fra overdragelsen i 1981 til
Foreningen til bevarelse af gamle skibe – et splitflag med ”noget” i
midten ?

Forklaring:
Kort efter at S/S Bjørn var leveret til Randers, kom Kong Frederik VIII
til Randers ombord på daværende kongeskib ”Dannebrog” (hjuldamper) på
besøg.
Én eller anden udtalte, at det så flot ud med splitflag med våben på
kongeskibet.
Hertil svarede Kong Frederik VIII, at Randers da også kunne få lov til
at flage med splitflag med byvåben ombord på S/S ”Bjørn”.
Også andre firmaer havde denne tilladelse. Det mest kendte firma er nok
ØK.

Henviser til:

  • Salmonsens Konversations Leksikon MCMXVI, bind VIII, side 204.
  • Dannebrog – Historien om et kristent og nationalt symbol, skrevet
    af Hans Christian Berg, 2006, side 62 og 127.

Rekonstrueret ”Randers-splitflag” er vist (i farver)

Vi har stadig de splitflag, der var ombord på S/S ”Bjørn”, da skibet
blev overdraget til Foreningen for bevarelse af gamle skibe, som Dansk
Veteranskibsklub S/S Bjørn er en del af.
Dette flag hører også med til skibets historie, så derfor prøver vi at
finde denne kongelige tilladelse, rettelig kaldt resolution, men har
ikke fundet den endnu.
Hvis nogen ved, hvor denne tilladelse / resolution findes, eller hvor /
hvordan vi kan få en digital farvekopi,
bedes man informere
webmaster
.