Historie 1909 - 1981

Kort efter århundredeskiftet blev det klart for Randers Havnevæsen, at dets hidtidige bugserbåd »Uller« (B&W bygn.nr. 115) ikke længere var tidssvarende. Den var anskaffet på et tidspunkt i 1881), hvor opgaven først og fremmest bestod i bugsering af sejlskibe i frit farvand.

1929-1-th.jpg

Isbrydning på fjorden var ikke af større vigtighed, for sejlskibene kunne jo heller ikke forcere isen i Kattegat. Omkring 1900 var damp skibsfarten imidlertid blevet en så vigtig faktor, at det også var af vigtighed at kunne holde havnen og en rende i fjorden åben under vinterens is forhold, og derfor var en ny og kraftigere bugserbåd påkrævet.

I 1906 begyndte man for alvor at virkeliggøre tankerne om en ny båd, og efter forhandlinger med såvel danske som udenlandske værfter, endte man med at kontrahere med den da meget kendte skibsbygger G. Seebeck i Bremerhaven, der havde tilbudt at bygge den nye isbryder for kr. 119.000. Med diverse ekstra-arbejder kom de samlede omkostninger op på kr. 121.918,15. Dvs 2,5% overskridelse. Det kan vi godt lære noget af.

1947-3.jpg

Resultatet blev altså »Bjørn«, der nu i 72 år har bevist sine fremragende egenskaber til de opgaver, der var specificeret til hende. Når resultatet blev så godt, kan det også henføres til, at man som teknisk konsulent valgte den norskfødte ingeniør K. G. Meldahl, der blandt andet i en periode var skibstegnechef på Kjøbenhavns Flydedok & Skibsværft, samt til tilsynsførende ingeniør Ove Munck, senere en meget anerkendt direktør for samme værft.

Om ankomsten til Randers fortæller Randers Amtsavis følgende - også om de begyndervanskeligheder, der viste sig:
»Der var forsamlet talrige mennesker ved Randers havn, da bugserbåden flagsmykket stod havnen ind fredag den 4. februar ved 14-tiden, med kaptajn Boje Christensen, den tyske kaptajn og lodsen på broen. Straks ved det første øjekast gør »Bjørn« ikke indtryk af at være en ny båd, men det skyldes dels medfarten under rejsen, dels de sorte og grålige farver, og malingen er af isen skrabet af både i stævn og på siderne. Folk klappede i hænderne og myldrede om bord, da »Bjørn« lagde til ved bolværket ud for toldboden. Over for lå »Uller«, der pligtskyldigt flagede for at ønske sin afløser, sin stærke søster velkommen.

1962-2-th.jpg

»Bjørn« har en stor elektrisk projektør, et meget svært dampspil samt en dampsprøjte, der ved ildebrand i havnens nærhed vil kunne gøre stor nytte. Sprøjten kan udspy 50 tons vand i timen i en meget betydelig længde - og med den store overbygning og kommandobro får skibet et ganske imponerende præg.«

Få dage efter siger styrmanden til avisen: »Nu skal der meget til for at hindre os i at befare fjorden til enhver tid.« Men først omkring 8.-9. marts kom »Bjørn« i brug på fjorden, idet den simpelt hen var ubrugelig til sejlads. Kaptajn Boje Christensen og hans otte mand store besætning sled sig en pukkel til, hver gang roret skulle drejes. Men der blev installeret en damp-styremaskine i Norge, og problemerne var løst.

Skema118-th.jpg

Så vidt referaterne fra den første tid.

Om opgaverne fortæller en af »Bjørn«'s senere førere, H. Bertelsen:

»Bjørn« blev i 1920'erne brugt til at slæbe sejlskibe, og vi kunne have seks-syv stykker med ad gangen. Som regel blev de hentet ved Mariager fjord og slæbt hele vejen til Randers og tilbage igen. Hvad de store sejlskibe angik, så var det normal praksis, at vi slæbte dem til Skagen.

Indtil 1928 (1925?) var »Bjørn« indregistreret som passagerdampskib, men kun med sejlads på fjorden. Skibet var ofte lejet ud til foreninger, og der var restaurant om bord. Vi kunne have ca. 200 mennesker med ad gangen, og så gik dansen lystigt på dækket. Når vi nåede Voer-Mellerup, lagde »Bjørn« til, hvorefter sel-skabet fortsatte på kroen. Egentlig var det Statens Skibstilsyn, der satte en stopper for folkeforlystelsen, idet kravene til redningsudstyret blev så stort, at vi ikke kunne klare det økonomisk«.

I tilslutning hertil kan nævnes - ifølge havnefoged Gunnar Drachmann - at skibet ind til slutningen af 60'erne havde særskilt dametoilet.

Skema122.jpg

Fra midten af tyverne var opgaverne derefter de rutinemæssige:

Bugsering, isbrydning, vagerarbejde - og en enkelt gang imellem assistance til en havarist. 2. Verdenskrig betød imidlertid for »Bjørn« som for alle skibe, der den 9. april 1940 befandt sig inden for spærringen, at forholdene lidt efter lidt ændredes og forværredes. Det var bl.a. svært at få kultildelinger, og dette har nok været medvirkende til, at Havneudvalget chartrede »Bjørn« ud til Svitzer i perioden 1. maj 1942-12. januar 1943. Tyskerne skulle jo bruge alle de skibe, der kunne skaffes, og forlisene var mange, hvorfor man fra tysk side også var mere imødekommende med kultildelinger til bjergningsskibene.

Svitzer deltog i mange bjergninger i farvandene i og omkring det sydlige Norge og anvendte »Bjørn« dels som depecheskib med personel og materiel, men dels også som assistance for selve bjergningerne. I slutningen af 1944 fik »Bjørn« en ny opgave.

Man havde hele tiden forsøgt at vedligeholde passagerfarten til Bornholm, men forøgede allierede mine nedkastninger og forstærkede russiske ubåds operationer gjorde det stadig farligere at gennemføre rutefarten. Da den svenske passagerdamper »Hansa« på rejse Visby - Stockholm blev torpederet den 24. november 1944 og gik til bunds på få minutter med tabet af 84 menneskeliv, bestemte de danske myndigheder, at de bornholmske passagerskibe i farvandet fra Sandhammeren til Bornholm skulle følges af et ledsagerskib, der havde mulighed for at gribe hurtigt ind, hvis passagerskibet blev ramt. 66-selskabet forsøgte først med en motorgalease »Esther«, men efter kort tids forløb chartredes »Bjørn« til denne opgave.

Skema127.jpg

Det var jo imidlertid ikke noget ideelt farvand for »Bjørn«, der var bygget til også at kunne besejle forholdsvist lavvandede områder, og da hun efter ca. en måneds forløb havde en påsejling af bølgebryderen i Rønne, blev hun atter løst fra denne opgave. Medvirkende hertil var måske også, at den danske stat var indgået på at udrede omkostningerne til disse ledsagerskibe, og i mellemtiden havde man fået frigjort Fiskeridirektoratets damper »Vesterhavet«, der også var betydeligt bedre egnet som red-ningsskib,idet det delvis var bygget til et sådant formål.

Om farten på Bornholm fortæller kaptajn Bertelsen i øvrigt: »Det var på disse ture, at »Bjørn« fik øgenavnet »Dingle-Ane«. »Bjørn«'s bund minder om et æg, og når den er ude på åbent vand, giver det en gevaldig urolig sejlads – navnet »Dingle-Ane« ramte noget centralt, men man bør huske, hvad skibet er bygget til, nemlig isbrydning og fjordsejlads.«

»Bjørn« returnerede altså til Randers, men kom snart i farezonen igen. Efterhånden som den tyske østfront brød sammen, pålagdes den tyske krigs- og handelsflåde større og større evakueringsopgaver, og da skibsforlisene samtidig steg dag for dag, gennemsøgtes hver eneste havn af tyskerne for fartøjer, der kunne tage blot 100 flygtninge om bord - især var dampskibe eftersøgte, da oliereserverne var næsten opbrugte og var reserveret de egentlige krigsskibe. »Bjørn« blev således også beslaglagt i februar/marts 1945. Fra dansk side blev der gjort mange anstrengelser for at forhindre, at det ikke helt ringe antal skibe, det drejede sig om, kom af sted. Modstandsfolkene fik til opgave at udføre sådanne sabotager, der kunne forsinke afsejlingen, men uden at beskadige skibene alvorligt. Man vidste jo, at det kun ville dreje sig om kort tid, så ville russerne forhindre al videre evakuering, og man regnede på dette tidspunkt jo også med, at det ikke ville vare så længe, før end skibene skulle anvendes af de rette danske ejere - og da helst kun efter mindre reparationer.

Skema135-th.jpg

»Bjørn« blev også udsat for en sådan sabotage - efter sigende udført af studenter fra Randers - men antagelig med sagkyndig bistand, for skaderne var minimale. Men »Bjørn« kom i hvert fald ikke af sted fra Randers. Få dage før kapitulationen var det dog ved at gå galt. Lokale tyskere bemægtigede sig 11. april 1945 skibet og dampede af sted med kurs mod Øresund. Allierede flyvemaskiner var imidlertid ustandseligt på vingerne over de danske farvande i disse dage - og fly angreb tvang tyskerne til at ændre kurs og gå ind til Arhus, hvor »Bjørn« da lå i Kapitulationens time med huller i overbygningen efter maskingeværkugler, men ikke mere medtaget, end at hun 23. maj kunne afsejle fra Arhus til Randers.

Også efterkrigsårene medførte usædvanlige opgaver for »Bjørn«. Manglen på bugserbåde var følelig, bilkørslen var stærkt begrænset, men kulforsyningen til de forskellige kraftværker skulle klares. De amerikanske libertyskibe ankom til København med forsyninger, der måtte lægtres om, og »Bjørn« blev i denne sammenhæng chartret af A/S De Forenede Bugserselskaber i perioden 14. maj 1947-17. november 1947 til at bugsere lægtere fra København til Kyndbyværket. Hun kaldtes i denne periode også »Kyndby-Expressen«, og det kan jo kun betegnes som et hædersnavn.

I begyndelsen af 1950'erne var »Bjørn« »stand-by«-fartøj ved losning af ammunition i Arhus havn. Under den hårde isvinter 1978/79 blev det klart, at »Bjørn«'s dage i aktiv tjeneste snart var talte. En ny dieseldreven bugserbåd og isbryder blev bestilt ved Assens Skibsværft A/S.

»Bjørn« var således i aktiv tjeneste fra søndag den 7. februar 1909 og indtil den 9. januar 1981, hvor Randers Havnevæsen overtog sin nye bugserbåd og isbryder »Jens Ove«, bygget på Assens Skibsværft A/S (nybygning 305).

Herefter blev »Bjørn« oplagt, indtil fartøjet den 6. februar 1981 af formanden for Havneudvalget, Jens Ove Nielsen, blev overdraget Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse, Dansk Veteranskibsklub for 72 kr. eller 1 kr. pr. år.

============== PS:   Historien om splitflaget

Randers-splitflag8.gif Skema100.jpg align=

Se lige på det her sort/hvide billede fra overdragelsen i 1981 til Foreningen til bevarelse af gamle skibe – et splitflag med ”noget” i midten ?

Forklaring:
Kort efter at S/S Bjørn var leveret til Randers, kom Kong Frederik VIII til Randers ombord på daværende kongeskib ”Dannebrog” (hjuldamper) på besøg.
Én eller anden udtalte, at det så flot ud med splitflag med våben på kongeskibet. Hertil svarede Kong Frederik VIII, at Randers da også kunne få lov til at flage med splitflag med byvåben ombord på S/S ”Bjørn”.
Også andre firmaer havde denne tilladelse. Det mest kendte firma er nok ØK.

Henviser til: Rekonstrueret ”Randers-splitflag” er vist (i farver)

Vi har stadig de splitflag, der var ombord på S/S ”Bjørn”, da skibet blev overdraget til Foreningen for bevarelse af gamle skibe, som Dansk Veteranskibsklub S/S Bjørn er en del af.
Dette flag hører også med til skibets historie, så derfor prøver vi at finde denne kongelige tilladelse, rettelig kaldt resolution, men har ikke fundet den endnu.
Hvis nogen ved, hvor denne tilladelse / resolution findes, eller hvor / hvordan vi kan få en digital farvekopi,
bedes man informere webmaster .