S/S Bjørn flytter til Kulturværftet, sådan lød overskriften på en lille notits i Helsingør Dagblad, der annoncerede denne udstilling.

Som projektleder for restaureringen af veteranskibet s/s Bjørn, (S/S står her for steam ship) blev jeg meget glad, da vores formand Bent Hedegaard for nogen tid siden fortalte mig, at han havde haft kontakt med Bibliotekar Kitty Clausen fra Team Fakta på Hovedbiblioteket om at arrangere en udstilling om restaureringen af vort gamle klenodie.

”Godt gået, tænkte jeg, der fik du fat i den lange ende.” Men hvad enten enden nu er lang eller kort, så er begge ender vel lige gode, som da ”Lady og Vagabonden” spiste Spaghetti i den kendte Disney-film.

Jeg tror godt man kan gætte hvem, der symboliserer Lady her!

Vi befinder os på Kulturværftet. Nogle definerer ”kultur” (dette forkætrede ord) ”Som hvordan man lever”. Holder definitionen vand, er der jo ikke den aktivitet eller den tildragelse i hvor hverdag, der ikke er medvirkende til at udfylde begrebet. I vores gruppe, i daglig tale kaldet ”Bjørnebanden”, har et håndværk, som regel med maritim relation, været basis for vort virke i de erhvervsaktive år, som søfolk, maskinmestre, skibs- og bådebyggere, riggere, VVS-folk, men også ved skibstilsyn samt ved produktion og design på skibsværfterne. Vore håndværk, der jo alle sigter mod at fremstille, og /eller føre et sødygtigt fartøj, er jo et konkret udtryk for den evolution, vi til daglig befinder os midt i.

Ved påbegyndelsen af enhver aktivitet ligger der latent et ønske, en stræben mod at udføre den bedre end forrige gang eller i det mindste at gøre det perfekt. Når kaptajnen lægger kursen, når svejseren lægger svejsesømmen, eller når bådebyggeren søger det hydrodynamiske og harmoniske træk, når han fastlægger rangforløbet til sin båd, ligger der altid et ønske om at gøre det godt eller helst bedre end sidst. Et udtryk for den ånd og det liv, der driver vor kultur frem.

Vi står her ved åbningen af denne udstilling, arrangeret på Kitty Clausens initiativ, med et skib, der næsten er færdigrestaureret. Et levende øjebliksbillede af vor maritime evolution, fyldt af associationer, håb og hårdt arbejde. Dog er det ikke kun en drøm, men et arbejdende skib (Et Faktum), resultatet af næsten 30 års restaureringsarbejde udført først af skibsbyggere, der var blevet arbejdsløse ved værftslukningerne, men efterhånden også af pensionister fra værftsmilieuet og andre maritimt interesserede. Restaureringsarbejdet tog sin begyndelse allerede i 1981, da foreningen overtog skibet i Randers, hvor det siden 1909 havde arbejdet som bugserbåd og isbryder, og førte det til København.

Det lå så ved Orlogsværftet og Lynetten, mens man restaurerede S/S Skelskør, der i dag sejler på Roskilde Fjord. Da restaureringen af Skelskør var færdig flyttede man så værktøjskasserne over i Bjørn og tog fat her. I maj 1999 blev skibet bugseret til Helsingør, hvor et venligt byråd gav os kajplads og husly i det gamle værft.

Senere i 2007, mens skibet var på Karstensens værft i Skagen, og man her påbegyndte ombygningen af værftsbygningerne, så situationen alvorlig ud, men vi var dog så heldige at få plads og værksteder i Lokalbanens remise på Grønnehavevej, hvilket i realiteten har gjort det muligt at færdiggøre restaureringsarbejdet, efter Bjørns hjemkomst fra Skagen.

Alt dette kunne ikke lykkes uden betydelig sponsorstøtte, og her må først nævnes Skibsbevaringsfonden, der i år 2000 fik skibet erklæret ”bevaringsværdigt” og påbegyndte et sponsorat, der i dag beløber sig til 3,8Mkr. og A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål, der efter Værftsbesøget i Skagen i 2007 reddede os fra en gæld på 1,5 Mkr. og yderligere gav et bidrag på 1 Mkr. til det videre restaureringsarbejde. Også Lauritzen Fondet skal her nævnes med støtte til klydsrør, snekkehjul og en meget smuk arbejdsjolle samt støtte til nødvendigt redningsudstyr.

På vor hjemmeside findes en liste over vores sponsorer, som selv om den er lang, ikke er udtømmende for al den støtte og hjælp vi dagligt modtager fra havn, private og mindre firmaer, og uden hvilken projektet var dømt til at strande. Der arbejdes for tiden på et skrift om restaureringsarbejdet og de folk, der påbegyndte og fuldførte det, et skrift jeg ser frem til en dag at kunne finde på vores bibliotek. I så fald ville vi være nået til enden på spaghettidrømmen og et nyt niveau på et nært samarbejde.

Hermed vil jeg erklære udstillingen for åben, idet jeg glæder mig til i fremtiden at få kajplads lige ud for Kulturværftets og Bibliotekets vinduer, en placering, som lover godt for fremtiden, og som kan bidrage til at levendegøre havnemilieuet.

13/5 2012 Dansk Veteranskibsklub ”S/S Bjørn” Stig S. Andersen